køkkenskaberne logo
walk-in closet i valnød

Walk-in i rum med skrå vægge

Kendetegn: Optimal udnyttelse af rummet, massiv valnød og blå linoleum, lækre snedkerdetaljer.

Et walk-in closet er et klædeskab man kan gå ind i. Normalt er der en dør, eller som her, en skydedør ind til selve rummet, som har delvist fuld loftshøjde.

Gulvarealet under den skrå væg, der går helt til gulv, ville normalt være spildplads men er her udnyttet til skuffer, der bliver dybere mod gulvet. På den måde bliver pladsen anvendt bedst muligt.

Rummets bredde på omkring 1,8 m gør, at vi har brugt selve rummet som “korpus” og at hylderne hænger direkte på lister på væggen der er fræset ind i hylden og en skillevæg, der er fastgjort til gulv og væg. På denne måde opnås en pladsbesparende, enkel og luftig løsning.

Vis frem og gem væk

Idéen med et walk-in closet er, at du kan overskue alt dit tøj på een gang; derfor de åbne hylder og bøjlestænger. Når det er sagt, er der ingen, der orker at lægge strømper og underbukser i snorlige rækker, så lukkede skuffer er at anbefale. Typisk vil det også være i dette rum man klæder sig af og på, så et stort spejl og en siddeplads skal der også være plads til.

Et walk-in closet ligger typisk i forbindelse med et sove- eller badeværelse, og det er sjældent dér man inviterer gæster med ind. Det er et lidt ekstravagant alene-rum, hvor der skal være plads til lækre detaljer og materialer. Det er ikke nødvendigt med et vindue i et walk-in closet, faktisk kan det være en fordel med et mørkt rum, da tøj let bliver bleget af solen. Det er dog en god ide at have udluftning i værelset, da det ellers hurtigt kan blive støvet og indelukket. Et mindre vindue, som her, der ikke er placeret direkte over en bøjlestang er fint.

Materialer

walkin closet sjuffer i valnød
walkin closet bøjlestang
skydedør og walkin closet