Kendetegn: Stigereol, skuffemodul og højskab i massiv røget eg, Atlantic Grey Lavasten
Det er de færreste af os, der har plads til et stort viktualierum i forbindelse med vores køkken, men en trelænget gård fra 1870, skal selvfølgelig have et lækkert et af slagsen.
Til venstre for skydedøren har vi bygget en ”stigereol” fra væg til væg, i massiv eg, hvor alt passer sammen og er samlet uden skruer. Reolens dybde på 30 cm gør, at man kan overskue alt fra konserves til tørvarer og kogebøger. På den modsatte side er der en bordplade med skuffer under i massiv røget eg i samme design som køkkenet. Også det høje skab gemmer, bag fronterne, en bordplade med skuffer under. Her står div. køkkenmaskiner klar til brug.