Kendetegn: Fyrkrydsfinér, flotte gennemgående åretegninger, naturligt, lækkert og uhøjtideligt.
Som alle andre rum, i dette hus, trækkes blikket mod de store vinduer, der smukt indrammer den danske natur og det uendelige kik over havet. Og som i resten af huset, er der en følelse af gennemført kvalitet og omtanke samtidig med uhøjtidelig dansk sommerhus stemning.
Vindueslysninger, der også fungerer som siddeplads, er udført i fyrkrydsfinér. Det samme er klædeskabene, der er neutralt lakeret, så den rødlige åretegning, træder tydeligt frem. Læg mærke til den tydeligt mørkere åretegning i den ene front, der fremstår som et lille kunstværk.
Krydsfinérsplader i Fyr er kendetegnet ved flotte, tydelige åretegninger og god formstabilitet, der gør at pladerne kan anvendes til både inventar, vægbeklædning, møbler og vindueslysninger.