I 2006 etablerede Malene og Martin Køkkenskaberne. Martin står for indkøb og den daglige ledelse. Malene er designer. På snedkeriet står en håndfuld dygtige møbelsnedkere for byggeprocessen.
Vi holder til i hjertet af Odense. Køkkener og møbler bliver tegnet på vores tegnestue i en 300 m2 historisk villa på Absalonsgade, i omgivelser der afspejler vores passion for renovering og vores evne til at genskabe og nyfortolke en tidsperiode. Vores urbane snedkeri ligger på Allégade med adgang fra tegnestuens baghave, i en bindingsværksbygning fra 1911, der gennem årene har huset lige fra stald til værksted.
At tegnestue og snedkeri ligger tæt op ad hinanden både fysisk og mentalt er vigtigt, da vi designer og bygger tingene fra bunden hver gang. Samtidig giver det os muligheden for at tage vores kunder og samarbejdspartnere fra tegnestuen til snedkeriet, hvor man udover at få en fornemmelse for snedkerhåndværket, på stedet kan afprøve nye teknikker og materialer og derved forkorte en ellers omstændig proces væsentligt.
I tegnestuen og på snedkeriet kan du se et udpluk af de møbler vi har skabt. Møblerne viser de forskellige grundprincipper og materialer. De er ment som inspiration.
Vi laver sjældent to ens projekter, vi møder jo aldrig to ens personer eller ser to fuldstændig ens huse.
Mød vores snedkere i snedkeriet