køkkenskaberne logo
Køkkken i stort rum

Rene linjer og rummelighed i røget eg

Kendetegn: Specialtilpasset, røget eg lodretfineret, bruneret messing og Ølandsfliser

På en lille dansk ø ligger dette smukke og helt enkelte sommerhus lige ned til vandet og med et åbent englandskab som bagtæppe. Huset er bygget på naturens præmisser og omfavner nænsomt sine omgivelser. Vi har haft fornøjelsen af at designe inventar til dette fine hus tegnet af Ginnerup Arkitekter.

Husets beboere er høje mennesker, og da husets grundplan er begrænset, valgte vi at skabe et ekstra højt køkken. Muligheden for en bordpladehøjde på 950 mm kombineret med en meget lav sokkel og valget af en tynd Meganitebordplade på kun 10 mm, gjorde at vi kunne lave ekstra høje moduler. At modulerne er 150 mm højere end standard har givet plads til en del ekstra skuffer, bl.a. under køleskabet. Også opvaskemaskinen er en skuffe, dvs. halv størrelse, og selv i vaskeskabet er der blevet plads til en skuffe.

Køkkenets fronter i røget eg er lodret finerede, hvilket understreger højden i rummet. Det røgede eg, den lysegrå bordplade og det brunerede messing på greb og armatur giver sammen med Ølandsflisernes rødbrune toner et varmt og naturligt udtryk i et subtilt samspil med husets meget enkelte og spartanske indretning.

Materialer

køkken i røget eg og højt til loft
køkken til et sommerhus