Massiv wengé med smukke snedkerdetaljer | Køkkenskaberne
køkkenskaberne logo
koekkenbord i wenge
bestik skuffe
aareforløb i koekken bordplade

Massiv wengé med smukke snedkerdetaljer

Køkkenet er placeret i et rum med både ovenlys og lys fra alle sider. Der var kun én væg uden døråbninger og vinduer, så rummet krævede et køkken lidt ud over det sædvanlige.

Kravet til køkkenet er, at det skal være et værksted hvor maden laves fra bunden. Der skal være plads til at kaffe- og køkkenmaskiner står fremme, klar til at blive brugt. For at maskinerne ikke skal tage alt arbejdsplasen, er bordpladen lavet i en dybde på 80 cm. Ligeledes er skufferne lavet 20 cm dybere end standardskuffer. Højden på køkkenet er afstemt ovnen der, som det ses på billedet, ikke har standardmål.

Wengé som dette køkken er lavet af kommer fra Afrika. Det er et op til 15 m højt træ med grenfri stamme og en diameter på indtil ca. 1m. Det vokser langsomt og er derfor både formstabilt og hårdt.

Normalt vil en bordplade være stavlimet af mange stave for at gøre den formstabil. Bordpladen vist på billedet, er lavet ud af en enkelt stamme, fronterne er ligeledes lavet en enkelt stamme, så man kan følge åreforløbet både vandret og lodret. For at underbygge fornemmelsen af ét træ har vi ladet noget af splinten være på både bordplade og søsterplanken, der er brugt til fronter (splinved er det lyse du ser på billedet).

Kernen af træet er mørkebrun med sorte striber Træet kan blive næsten sort når det olieres.


Materialer

lyst koekken