Køkken med organiske former | Køkkenskaberne
køkkenskaberne logo
en køkkeni organiske former

Køkken med organiske former

Kendetegn: Massiv thermobøjet Meganite, buede hjørner, organiske former, kannelerede fræsninger.

Køkkenet her møder du i stueetage mod haven, når du besøger os på tegnestuen i “Køkkenskaber-huset” på Absalonsgade 19.

Husets byggeår er 1886 og er et typisk historicisme-hus. Inden vi flyttede tegnestuen til adressen i år 2019, istandsatte vi den gamle villa fra kælder til kvist med lækre Køkkenskaber-løsninger og med stor respekt for arkitekturen.

Det højloftede rum består af:

Øen, der fungerer som midtpunkt, er konstrueret af matsleben Meganite 1. For at opnå en marmorlignende søjleeffekt er øens ender buede og alle fronter er håndriflede, hvilket skaber den kannelerede 2 tekstur, der bidrager til rummets vertikale betoning. Øens korpus og indvendige skuffer er lavet i valnød, hvilket skaber referencer til det massive køkken i valnød, du ser på bagvæggen.

Øens buede og runde former er med til at fremhæve den bevarede ornamentik fra husets oprindelse, som loftsmaleriet, der tro mod husets arkitektoniske stilperiode har adskillige organiske detaljer. Resultatet er et harmonisk rum, der udstråler sofistikeret europæisk æstetik i et samspil mellem parisisk vinbar i Art Nouveau-stil og danske snedkertraditioner

For at minimere materialerne og skabe et roligt udtryk er køkkenets bordplade ligeledes lavet af Meganite med buede ender.

Kølevæggen med køle/fryseskab, køle/vinrum og smalt skab er bygget ind i væggen.

På samme måde er der på modsatte side dannet siddenicher ved vinduerne, og panelvæggen indeholder både opbevaring, skabe, slagbænk og radiatorskjuler.

Meganite

Kannelure


Materialer

buede hjørneskab
organiske detaljer i køkkenenet
køkken i meganite
skuffer i valnød