Kendetegn: Tiny houses er kendetegnet ved deres kompakte størrelse, ofte under 40 kvadratmeter. De fremmer en minimalistisk livsstil, hvor man fokuserer på det essentielle og skærer ned på unødvendigt forbrug.
Vi befinder os i et renoveret baghus og -eller vaskehus fra år 1850. Der er kun en enkelt væg tilbage af det gamle hus, resten er bygget op efter alle forskrifter, åbent, lyst og med en stor foldedør der leder ud til terrassen, der ligger i samme niveau som resten af huset og om sommeren fungerer som et ekstra rum.
Bortset fra en lille sidebygning med bad og toilet, består huset af et rum, med en førstesal (hems) hvor man kan kigge ned og lyset kan strømme igennem, da gulvbrædderne under den laveste del af skråvæggen på hemsen er skiftet ud med hærdet glas.
Det lille kompakte køkken i valnød og stål, har fået lov til at stå frem som et møbel. Hvor i mod køleskab, kosteskab, bryggers med vaskemaskine, entre, teknik og klædeskabe befinder sig i de indbyggede skabe, der visuelt holder hemsen, Det vil sige skabet går fra gulv til loft i den bredde hemsen har.
De høje skabe har fået fronter, der ligner væggenes bræddebeklædning, i malet MDF med en fræsning. På denne måde får man opfattelsen af at skabene går i et med væggen og rummet virker meget større. På samme måde er pladsen under trappen udnyttet til opbevaring i form af skabe.