Kendetegn: Eg med lange fræsede greb. Bordplade og ramme i Corian.
Til boligens tre badeværelser har vi udviklet vaskemøbler i et gennemgående design, tilpasset i tre forskellige størrelser. Møblerne er udført i eg med lange, fræsede greb og kombineret med bordplade samt ramme i hvid Corian, hvilket skaber et stilrent og harmonisk udtryk.
De påsatte, finerede fronter med integrerede, gennemgående greb giver stor fleksibilitet i udformningen. Løsningen muliggør produktion i varierende længder samt valgfri placering af vasken i bordpladen. Designet understøtter samtidig en visuel balance, hvor variation i skuffefronternes størrelse ikke forstyrrer helhedsindtrykket.
På det store forældrebadeværelse er der desuden placeret et fritstående skab, som tilfører rummet varme og bløder den stringente arkitektur op. Den markante fyldingsfront og de bredt placerede ben giver møblet et klassisk udtryk, der harmonerer med både moderne og traditionel arkitekt