Som navnet siger, skaber vi køkkener. Men vi skaber også så meget andet. Vores arbejde er at skabe det unikke - fra køkken og bad til garderobe, kontor og møbler. Det gør vi med design, der både er funktionelt, smukt og originalt. Med snedkerhåndværk, du vil elske år efter år. Og med det løfte, at vi aldrig går på kompromis med hverken kvalitet eller finish.
Hvad er den bedste løsning for lige netop dig?
Det er det spørgsmål, der altid driver os i processen. Vi har ingen standardvarer på hylderne - alt bliver udviklet og bygget fra bunden. Derfor er du også med i processen fra de første ideer og tegninger, til dit færdige køkken eller møbel flytter ind hos dig.
Hvordan går det for sig? Læs om Priser og proces.
Øens buede og runde former er med til at fremhæve den bevarede ornamentik fra husets oprindelse, som loftsmaleriet, der tro mod husets arkitektoniske stilperiode har adskillige organiske detaljer. Resultatet er et harmonisk rum, der udstråler sofistikeret europæ-isk æstetik i et samspil mellem parisisk vinbar i Art Nouveau-stil og danske snedkertraditioner
Se køkkenet “Organiske former”
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og hold dig opdateret med vores nyeste designs.
Skuffer i massiv valnød med synlige svalehale-samlinger. Gennemgående åreforløb - de 3 skuffeforløb består af hver sin planke. Fyldningsfronter og vitrineskab fra gulv til loft. Byhus, historicisme.
Der findes mange slags valnøddetræer, der vokser forskellige steder i verden. Den variant du ser her, er amerikansk valnød. Træet bliver 30 til 40 meter højt og har en stamme, som kan være op til 1 meter i diameter. Dvs. at man med dette træ kan genskabe hele åretegningsbilledet på køkkenets massive skuffefronter.
Se køkkenet “Snedkerdetaljer i varm valnød”
Kan vi udnytte dit inderste hjørne på en ny original måde? Hvilket materiale egner sig bedst til detaljerne i netop dit snedkerkøkken? Når vi designer og bygger alt fra bunden, dukker der altid spørgsmål op i processen. Her er nærheden mellem tegnestue og snedkeri guld værd: Vi bor dør om dør midt i Odense, så kreativiteten går begge veje. Designet henter inspiration i nye teknikker og materialer. Og snedkernes utrættelige søgen efter perfektion er din sikkerhed for, at de gode ideer også holder i virkeligheden.
Er du interesseret i at høre mere, se vores showroom eller aftale et møde? Så bare ring til os eller send en mail.