Snedkerdetaljer i varm valnød | Køkkenskaberne
køkkenskaberne logo
koekken i amerikansk valnoed

Snedkerdetaljer i varm valnød

Kendetegn: skuffer i massiv valnød med synlige svalehale-samlinger. Gennemgående åreforløb - de 3 skuffeforløb består af hver sin planke. Fyldningsfronter og vitrineskab fra gulv til loft. Byhus, historicisme.

Dette smukke køkken er tegnet med udgangspunkt i husets arkitektur og de materialer og farver der var at finde i rummet.

Der findes mange slags valnøddetræer, der vokser forskellige steder i verden. Den variant du ser her, er amerikansk valnød. Træet bliver 30 til 40 meter højt og har en stamme, som kan være op til 1 meter i diameter. Dvs at man med dette træ kan genskabe hele åretegningsbilledet på køkkenets massive skuffefronter.

Farven på valnøddetræ kan svinge fra en lys bleg brun farve til en mørk varm brun farve, og hvert træ har sit helt eget og unikke udtryk.

Til denne bolig fandt vi et træ, der tonemæssigt harmonerer perfekt med de gamle gulve. De gedigne snedkerdetaljer passer smukt til den bredde gaskogeplade, fra Gaggenaus 400-serie, der er sammensvejset den 6 mm massive stålbordplade.
Kogepladen styres ved hjælp af betjeningsknapper i rustfrit stål på øverste skuffes lodrette flade. Da denne skuffe naturligvis blot er en dækplade, har vi kompenseret med en ekstraindvendig skuffe (se billede).

Det store tvillingebyhus, som vi befinder os i, er bygget i slutningen af 1800-tallet.
Byhusets oprindelige køkken er som regel lille og gemt væk i et fjernt hjørne af huset, og i dag vil de fleste gerne have et stort, centralt placeret køkken.

Det kan kræve sammenlægning af flere rum, hvis ønsket om et køkken-alrum skal opfyldes.

Denne sammenlægning var allerede gjort for år tilbage. Det der var udfordringen her, var at få de 4 højskabe til at fremstå som en indbygget og oprindelig del af rummet. Løsningen blev, at integrere de 2 store køleskabe, kolonial og maskiner fuldstændigt i den nye 60 cm dybe “væg”, der danner en niche omkring den franske dør. Stukken blev genskabt og sammen med fodpanelet trukket frem så højskabsvæggen nu fuldstændigt fremstår, som om den er bygget ind i det tilstødende rum.

Det store vitrineskab i den smukke blå farve, har vi på samme måde fået integreret, så det giver indtryk af at have stået i rummet al tid.


Materialer

snedkerkoekken i valnoed
valdnoedskuffer
hoejskab fra gulv til loft
bordplade i staal
gaggenau komfur og valnoed
hoejskab i hvidt med valnoedsfronter
stuk, koekken i valnoed med skjult emhaette