køkken møbel med åretegning i eg

Køkken -møbel i eg med gennemgående åretegning


Kendetegn: Fremstår mere som et samlet møbel end et modulopdelt køkken. Egefinér på sort MDF, med lange fræsede greb. Æstetisk snedkerkøkken. Reol i flere dybder og materialer. Pitt gasblus.

Køkkenet i dette byhus er placeret dér, hvor der er mest lys i løbet af dagen med direkte udgang til terrasse og have.

Familien her er meget glade for egetræ og de gamle klassikere som Aksel Kjærsgårds entrémøbel og Børge Mogensens Spanske stol. Opgaven lød på, at køkkenet skulle ligne et møbel mere end et modulopdelt køkken, og på den måde skabe en flydende overgang mellem køkken, spisestue og dagligstue, der alle er i åben forbindelse.

Vi har tegnet et køkken, der er meget roligt i sit udtryk, med gennemgående åretegning i finéren og to gennemgående greb, som ikke bliver brudt. Dvs. skufferne deles om grebene, hvilket visuelt gør, at selvom et modul kan være både en stor samlet skabsfront, kan det også indeholde 2,3,4 eller 5 skuffer, uden at man kan se forskel på fronten og uden at de lange linjer bliver brudt.

Køkkenøen er smallere end man gør normalt. Skabene er højere og sokkelen lavere end normalt, igen for at øen ikke ligner et standardmodul, men mere minder om en skænk.

Køkkenets bordplade er 20 mm tynd som de fræsede greb. På den måde har vi givet køkkenet et elegant, slankt og let udtryk. At granitpladen er tynd, har ingen betydning for  holdbarheden eller bordpladens styrke, som et af billederne viser, er Pitt gasblus placeret direkte i granitpladen.

Reolen over kogepladen indeholder emhætte og aftræk. Den er bygget i forskellige dybder for at skjule installationerne, hvilken giver et spændende forløb sammen med kombinationen af eg og sort.

Højskabene er i sort linoleum og alle udtræk er i sortmalet stål.

Dette design er super anvendeligt, hvis køkkenet ikke er så stort og man gerne vil have et roligt møbel-udtryk.

Materialer

køkkenskuffer i finer eg
køkkenskuffe med greb
Sort højskab
indbygget emhætte og sort højskab
indbygget gasblus
køkken med affaldssortering
udtræk af højskab
r