koekken i skandinavisk design
indbygget skamler i koekken

Bambus i skandinavisk design

Bambus er som bekendt ikke et typisk skandinavisk materiale. Det passer dog rigtigt godt til den skandinaviske byggestil fra 1950’erne og frem. Og så passer bambus godt til vores stigende krav til bæredygtighed.


Materialer

hvidlakeret koekkenskabe

Sammenlignet med træ er bambus det mest bæredygtige materiale i verden. Bambus vokser nemlig hurtigere end træer – nogle bambusarter over en meter pr. døgn. Så hvor et egetræ er ca. 50 år om at vokse op, er en bambus derimod klar til at blive fældet efter 4-6 år. Det betyder, at en bambus producerer næsten 15 km stamme i vækstperioden. Og det er jo lige noget, der passer ind i kravene til optimal bæredygtighed.

Bambus frigiver mere ilt end nogen anden plante — faktisk 35% mere end almindelige træsorter. Ud over at være den hurtigst voksende plante, er bambus også hårdere end de traditionelle træsorter. Den bambus vi bruger kommer fra Kina. Fabrikken har CE-mærkning, og bare rolig… ingen tager bambus ud af munden på pandaerne. Den bambus vi køber til vores produkter hedder Mao Zhu og er ikke en af de sorter, som pandaerne har som livret.

koekkenskuffe i bambus
bordplade i bambus
indbygget ovn