køkkenskaberne logo
gaardhave vent mod havet i mursten og douglas

Villaen består af en hovedfløj, en værelsesfløj og en udhusfløj, som er bundet sammen med havemure, der tilsammen danner en gårdhave med murstensbelægning. Huset med anneks, havemure og indre gårdrum lukker sig om sig selv.

Douglas og Beton

Kendetegn: Douglas på sort MDF med lange fræsede greb. Æstetisk. Modernisme / Brutalisme, 70’erne, trælameller og beton.

Usminket brug af rå beton og synlige konstruktioner går ofte under betegnelsen ”brutalisme”. Brutalisme som arkitektur-begreb kommer fra fransk; ”béton brut”, der betyder rå beton, hvor der ofte også er synlige aftryk af forskallingsbrædder eller støbeforme. 

Brutalismens storhedstid lå i årene mellem 1950 og 1970. Stilen var et opgør mod det pæne og polerede, den tager udgangspunkt i det rå og utilsløret fremviser den konstruktion og materialer.

Huset her er helt nybygget, men der er ikke den store tvivl om at det med sine rene, geometriske bygningsdele, brug af store glasflader og frem for alt, upudset beton er inspireret af brutalismen.

…men i en mild form. De mange hårde flader er blødt op. De vægge der ikke står i rå beton, er beklædt med Douglas planker, det samme er en stor del af gulvbelægningen.

De smukke listelofter, der består af en sort dug og lyse trælameller sørger for en fantastisk blød og dejlig akustik.

Vores opgave var at tilpasse køkken, badmøbler og andet inventar, husets klare og ukomplicerede form og kombinere det rå materialevalg med det varme træ og japanske undertoner.

Vi har skabt inventar med fronter i samme træsort som gulv og, listeloftsudtrykket går igen i grebet, den sorte matte farve på vinduesrammerne føres videre i linoleumsfronterne på højskabe.

reol i douglas
højskab i linoleum
Indretning i douglas og beton
reol i douglas
højskab i linoleum